• Hvad er en opløsning?
• Opløsning og løsning
• Komponenter i en løsning
• Egenskaber ved en løsning
• Eksempler på løsninger

Vi forklarer, hvad løsninger er, og hvordan de klassificeres, deres egenskaber og nogle eksempler. Forskellen mellem opløsning og opløsning.

Når først opløsning sker, kan det opløste stof ikke skelnes fra opløsningsmidlet.

Hvad er en opløsning?

En opløsning er en homogen blanding består af to eller flere rene stoffer De reagerer ikke kemisk med hinanden. Et af disse stoffer er opløsningsmidlet, og det andet (eller de andre) er det opløste stof. Forskellen mellem opløst stof og opløsningsmiddel Det er lidt vilkårligt, men generelt tages det opløste stof som den komponent, der er i mindre mængde og opløsningsmidlet som den komponent, der er i større mængde i opløsningen.

Når en opløsning dannes, bliver det opløste stof (minoriteten) en del af opløsningsmidlet (majoriteten) i opløsningen, og modificerer dermed de fysiske egenskaber af hver ren komponent separat, som f.eks. Kogepunkt eller frysning, men uden at ændre de kemiske egenskaber af hver.

Det opnåede resultat afhænger faktisk i høj grad af koncentrationen af ​​opløst stof og især af dets koefficient på opløselighed (nødvendig mængde af et stof for at mætte en vis mængde opløsningsmiddel) i opløsningsmidlet (nogle stoffer opløses bedre i andre).

Løsninger er klassificeret iht Aggregeringstilstand af dets komponenter, i:

• Når det opløste stof og opløsningsmidlet er faste. Solide løsninger i solid. Det legeringer er et eksempel på denne type opløsning. For eksempel: bronze er en legering af kobber (Cu) og tin (Sn).
• Når det opløste stof er et fast stof, og opløsningsmidlet er en væske. Fast-i-væske opløsninger. De er nok de mest udbredte i alle grene af kemi og andre ting. For eksempel: en opløsning af vand med salt.
• Når det opløste stof er et fast stof, og opløsningsmidlet er en gas. Fast i gasopløsninger. For eksempel: pulveret opløst i luft.
• Når det opløste stof er en væske, og opløsningsmidlet er et fast stof. Opløsninger af væske i fast stof. For eksempel: amalgamer er en opløsning af flydende kviksølv og fast sølv eller kviksølv og andre metaller.
• Når det opløste stof er en væske, og opløsningsmidlet er en væske. Væske-i-væske opløsninger. De er også meget brugt inden for alle områder inden for kemi, medicin og industri generelt. For eksempel en opløsning af ethanol i vand.
• Når det opløste stof er en væske, og opløsningsmidlet er en gas. Opløsninger af væske i gas. For eksempel: luft eller en anden fugtig gas.
• Når det opløste stof er en gas, og opløsningsmidlet er et fast stof. Opløsning af en gas i et fast stof. For eksempel: opløsning af brint i nogle metaller.
• Når det opløste stof er en gas, og opløsningsmidlet er en væske. Opløsning af en gas i væske. For eksempel: ilt opløst i vand, som tillader fisk at trække vejret.
• Når det opløste stof er en gas, og opløsningsmidlet er en gas. Opløsning af en gas i gas. For eksempel ham naturgas er en gasformig opløsning af metan, ethan, propan, butan, carbondioxid og andre gasser i små proportioner.

Opløsning og løsning

For alle praktiske formål er vilkårene opløsning og løsning synonymer. De henviser begge til Homogene blandinger, selvom begrebet opløsning i mange lejligheder plejer at blive brugt mere om blandinger hvor opløsningsmidlet er en væske, hvor det opløste stof kan være flydende, fast eller gasformigt.

Udtrykket opløsning bruges på den anden side mest, når både opløsningsmidlet og det opløste stof er flydende. Ligeledes bruges begge udtryk i flæng i kemi.

Komponenter i en løsning

Varmt vand er det opløsningsmiddel, du skal bruge for at lave kaffe.

Løsninger har to forskellige komponenter:

• Opløsningsmiddel Opløsningsmidlet er det stof, hvori det opløste stof opløses, det er generelt det mest fremherskende. Det er også kendt som et opløsningsmiddel, et dispergeringsmiddel eller et dispergeringsmedium.
• Opløst stof (s). I dette tilfælde taler vi om stof som opløses af opløsningsmidlet. Den samme opløsning kan have mere end et opløst stof opløst i det samme opløsningsmiddel. Det opløste stof findes i mindre mængder end opløsningsmidlet.

Egenskaber ved en løsning

Komponenterne i en opløsning kan ikke genkendes med det blotte øje. De kan heller ikke adskilles af centrifugering, ingen af ​​dem filtrering, men ved fraktioneret fremgangsmåder til faseadskillelse, såsom fordampning, det destillation bølge krystallisation.

Det er nemlig en homogen blanding, hvori der ikke er nogen kemiske reaktioner, men et andet resultat opnås i udseende og fysiske egenskaber end dens stoffer forgængere.

Deres fysiske adfærd er forskellig fra deres separate komponenter, men tværtimod lader de de kemiske egenskaber af hver enkelt være uændrede.

Som i andre blandinger kan vi også opnå forskellige typer opløsninger (og med dem forskellig adfærd) gennem den endelige koncentration af det opløste stof i opløsningsmidlet, og dermed være i stand til at tale om:

• Fortyndede opløsninger. Lidt opløst stof i samme mængde opløsningsmiddel.
• Koncentrerede opløsninger. Rigelig opløst stof i samme mængde opløsningsmiddel.
• Mættede løsninger. De opnår ligevægt mellem opløst stof og opløsningsmiddel uden at være i stand til at tilsætte mere opløst stof, i det mindste under visse givne betingelser for temperatur Y Tryk.
• Overmættede løsninger. De er opløsninger, der indeholder mere opløst stof, end den mættede opløsning ville have ved en bestemt temperatur og tryk. Hvis temperaturen på en mættet opløsning øges, er det muligt at tilsætte mere opløst stof, men hvis det får lov til at køle langsomt af, kan det omdannes til en overmættet opløsning.

Eksempler på løsninger

Stål er kulstof opløst i jern.

Eksempler på løsninger er:

• Sukker opløst i Vand.
• Salt opløst i vand.
• Sand opløst i vand.
• Alkohol opløst i vand.
• Eddike opløst i vand.
• Kuldioxid opløst i vand.
• Svovldioxid opløst i vand.
• Brint opløst i platin.
• Guld opløst i kviksølv.
• Kulstof opløst i jern (stål).
• Zink opløst i dåse.
• Vanddamp opløst i luften.
• Sublimeret jod opløst i nitrogen.