Vi forklarer, hvad stoffets aggregeringstilstande er, hvordan de kan klassificeres og nogle karakteristika ved hver enkelt.
Stof kan gå fra en aggregeringstilstand til en anden ved at ændre dens temperatur og tryk.Hvad er stoffets aggregeringstilstande?
Når vi taler om aggregeringstilstande eller faser af stof, henviser vi til de forskellige faser eller måder, hvorpå det er muligt at finde kendt stof (rene stoffer eller blandinger) og det afhænger af typen og intensiteten af tiltrækningskræfterne mellem partikler der udgør sagen (såsom atomer, molekyler, etc.).
Fire tilstande af aggregering af stof er hovedsageligt kendt: fast tilstand, det flydende tilstand, det gasformig tilstand og plasma tilstand. Der er også andre mindre hyppige, såsom fermioniske kondensater, men disse former forekommer ikke naturligt i miljø.
Hver af aggregeringstilstandene har forskellige fysiske egenskaber, som f.eks bind, flydende eller udholdenhed, på trods af at der ikke er nogen reel kemisk forskel mellem en tilstand og en anden. For eksempel fast vand (is) og flydende vand (Vand) er kemisk identiske.
Stof kan tvinges til at gå fra en tilstand af aggregering til en anden, blot ved at ændre temperatur og Tryk hvor det er. Således kan flydende vand koges for at bringe det til gasform (damp), eller det kan afkøles nok til at bringe det til en fast tilstand (is).
Disse transformationsprocesser fra en tilstand af aggregering af stof til en anden er sædvanligvis reversible, dog ikke uden en vis margin for tab af stoffet. Det processer bedst kendt er følgende:
- Fordampning. Det er den proces, hvorved man introducerer kalorie energi (varme), omdannes en del af massen af en væske (ikke nødvendigvis hele massen) til gas.
- Kogende el fordampning. Det er den proces, hvorved hele massen af en væske omdannes til en gas, når der tilføres varmeenergi. Faseovergangen sker, når temperaturen overstiger Kogepunkt af væsken (temperatur, ved hvilken trykket af væskens damp er lig med det tryk, der omgiver væsken, derfor bliver det til damp).
- Kondensation. Det er den proces, hvorved en gas, når man fjerner varmeenergi, omdannes til en væske. Denne proces er i modsætning til fordampning.
- Likvefaktion. Det er den proces, hvorved en gas, når trykket stiger meget, omdannes til en væske. I denne proces udsættes gassen også for lave temperaturer, men det, der kendetegner den, er det høje tryk, som gassen udsættes for.
- Størkning. Det er den proces, hvorved en væske ved at øge trykket kan omdannes til et fast stof.
- Fryser. Det er den proces, hvorved en væske bliver til et fast stof, når man fjerner varmeenergi. Faseovergangen sker, når temperaturen tager værdier, der er lavere end væskens frysepunkt (temperatur, ved hvilken væsken størkner).
- Fusion. Det er den proces, hvorved et fast stof ved at tilføre varmeenergi (varme) kan omdannes til en væske.
- Sublimering. Det er den proces, hvorved et fast stof ved tilførsel af varme omdannes til en gas, uden først at gå gennem den flydende tilstand.
- Deponering el omvendt sublimering. Det er den proces, hvorved en gas, når man fjerner varme, bliver til et fast stof uden først at gå gennem den flydende tilstand.