Vi forklarer, hvad parallelisme i retorik er, dens funktion, hvilke typer der findes og forskellige eksempler. Også andre litterære personer.
Hvad er parallelisme?
I retorik, er paralleliteten kendt som en litterær ressource gentagelse, som består af gentagelsen af den samme struktur i forskellige sætninger eller bønner, for at opnå en rytmisk og sekventiel effekt. Det vil sige, at det handler om at fordele ord, sætninger og/eller sætninger parallelt i tekst, med respekt for en fast struktur.
Parallellerne kan være af fire forskellige typer, hver med sit eget navn og klassificeret efter det formelle forhold, som de etablerer mellem de gentagne tekstsekvenser. Disse typer er:
- Isokolonet eller isosilabismen, kaldes på den ene eller anden måde alt efter om man taler hhv prosa eller fra poesi, består i at gentage en stavelseslængde eller af sætninger eller sekvenser i sætningen. For eksempel i vers af Tirso de Molina: "Til hendes døve suk, / til hendes bønner, frygtelige, / til hendes løfter, rock".
- Parison eller syntaktisk parallelisme, som består af den strukturelle lighed mellem to eller flere sekvenser af prosa eller vers, på en sådan måde, at deres syntaktiske bestanddele svarer næsten nøjagtigt. For eksempel i John Donnes vers: "Jeg har elsket, modtaget og sagt, / men hvis jeg elsker, modtager, fortæller, indtil jeg er gammel, / vil jeg ikke finde det skjulte mysterium."
- Korrelation, som består i at opnå en strukturel lighed ved at indføre ord på symmetriske steder i sætningen eller sætningssekvenserne. For eksempel i versene af Pedro Espinosa: "Dine smukke øjne og din søde mund / af guddommeligt lys og duftende ånde / misunder den klare sol og forguder vinden / på grund af det, den ene ser og den anden rører ved."
- Den semantiske parallelisme, som består af gentagelsen af betydningen af samme sætning, men sagt på en anden måde. For eksempel i Salmer fra Bibelen: "De ugudelige tror, at Gud glemmer, / at han dækker sit ansigt og aldrig ser noget."
Eksempler på parallelisme
Følgende er andre eksempler på paralleller af forskellig art:
- I William Shakespeares vers: "Åh, for fanden den hånd, der lavede disse huller; / Forbandet er det hjerte, som havde hjerte til at gøre det; / For fanden det blod, som dette blod slipper ud”.
- I versene af Galmés de Fuentes: ”Hun, som datter af konger, / er begravet ved alteret; / til ham, som grevesøn, / et par skridt længere tilbage ”.
- I prosaen af James Fenimore Cooper: "Den, der skal frelses, vil blive frelst, og den, der er forudbestemt til at blive fordømt, vil blive fordømt."
- I Luis Cernudas vers: ”Henover livet / jeg vil fortælle dig med døden; / Ud over kærligheden, / vil jeg fortælle dig med glemsel ”.
- I Pablo Nerudas vers: ”Det var tørst, sult, og du var frugten. / Det var duellen og ruinerne, og du var miraklet”.
- I versene af Jaime Gil de Biedma: "Tilsyneladende er det muligt at erklære sig selv en mand / Tilsyneladende er det muligt at sige nej".
Andre litterære personer
Udover parallelitet er der andre litterære skikkelser, såsom:
- Det synestesi, som består af blandingen i en sætning af auditive, visuelle, smagsmæssige, taktile fornemmelser osv. på samme måde som metafor (synæstetisk metafor).
- Det hyperbaton, som består i at ændre syntaks Almindelig af en sætning for at opnå en større udtrykseffekt eller for at opnå et bestemt rim.
- Det asyndeton, som består i undertrykkelse eller udeladelse af links hvilket naturligt ville gå i en enum, ved at bruge en pause (komma-intonation) i stedet for.
- Det polysyndeton, hvilket er det modsatte af det foregående tilfælde, da det består af den normalt overdrevne brug af en nexus eller en konjunktion inden for en opregning af en eller anden art.
- Paronomasia, som består af brugen af paronymer (ord med lignende lyde, men forskellige betydninger) i sætningen for at fremkalde ordspil, normalt med sans ironisk eller satirisk.