fatisk funktion

Sprog

2022

Vi forklarer, hvad sprogets phatiske funktion er, dets ressourcer og forskellige eksempler. Derudover andre funktioner i sproget.

Den phatiske funktion bruger taler uden deres egen betydning, men som bekræfter kommunikation.

Hvad er sprogets phatiske funktion?

Den phatiske funktion er en af ​​de seks funktioner (dvs. brugsmuligheder) af Sprog, som identificeret af den russiske lingvist og fonolog Roman Jackobson (1896-1982) i hans informationsteori fra 1958. Sprogfunktioner komme af kommunikationsfaktorer (afsender, modtager, besked, kode og kanal) traditionelt identificeret og forstærker den tyske lingvist Karl Bühlers (1879-1963) tidligere arbejde.

Den phatiske funktion af sprog, også kendt som den relationelle funktion, er en, der fokuserer på kommunikationskanal der tillader den fysiske transmission af Information mellem afsender og modtager. I tilfældet f.eks. talesprog er kanalen lydbølgerne af stemmen, der transmitteres gennem luft.

Det betyder, at den phatiske funktion finder sted, når sproget bruges til at verificere tilgængeligheden og egnetheden af ​​kommunikationskanalen, inden udvekslingen af ​​information påbegyndes. På denne måde bliver det verificeret, at der ikke er anstødssten eller barrierer i kanalen, som kan forringe kvaliteten af ​​kommunikationen, hvis ikke hæmme den helt.

For at gøre dette bruges taler, der for det meste mangler deres egen mening, men som tjener til at give feedback på meddelelse, altså for at bekræfte, at alt er klar til, at afsenderen kan udsende og modtageren kan modtage.

Fatiske funktionsressourcer

Den phatiske funktion kommer til udtryk gennem forskellige stykker sprog, såsom:

  • Hilsen, som kan bruges til at starte en kommunikationskanal eller til at udtrykke over for afsenderen, at man er klar til at høre ham.
  • Ikke-referentielle spørgsmål, altså spørgsmål, der ikke har at gøre med det kommunikerede budskab, men med selve den kommunikative handling, såsom "Kan du høre mig?" eller "Er du der stadig?"
  • Ledsagende sætninger og partikler, såsom "ok", "aha", "klar" og andre typer ord, der egentlig ikke har nogen egen betydning, men som tjener til at lade samtalepartneren vide, at dit budskab ankommer uden afbrydelser og kan fortsætte med at udsendes det.

Eksempler på den phatiske funktion

Nogle eksempler på phatisk sprogbrug er:

  • Når vi tager telefonen og siger "Hej?" eller vi siger "hej?", indikerer vi virkelig, at vi er klar til at begynde at sende eller modtage en besked.
  • Når de fortæller os en anekdote, og afsenderen stiller os spørgsmål som "ved du det?" eller "Kan jeg forklare mig selv?" er måder at bekræfte, at dit budskab blev fuldt ud forstået.
  • Det samme sker, når de fortæller os noget, og en gang imellem tilføjer vi et "ja", "ok", "sikkert", "umjum" og andre ord, der ikke har nogen betydning i sig selv, men bekræfter over for afsenderen, at vi fortsætter med at Vær opmærksom.
  • Når vi går ind i en butik og hilser på lederen med et "Hvordan har du det?" eller et "Hej", inderst inde er vi ikke interesserede i hans liv og velbefindende, men vil have ham til at bekræfte, om vi kan begynde at kommunikere med ham og fortælle ham, hvad vi vil.

Andre sprogfunktioner

Ud over den metalingvistiske funktion er der ifølge Roman Jackobson følgende sprogfunktioner:

  • Referencefunktion, den, der tillader sproget at hentyde til objekter af virkelighed, beskrive situationer og udtrykke objektivt, konkret, verificerbart indhold af verden. Den fokuserer på budskabet og den kommunikative situation.
  • Følelsesmæssig funktion, det, der tillader taleren at kommunikere en subjektiv virkelighed, af en følelsesmæssig eller indre type, såsom en følelse, en opfattelse, etc. For at gøre dette fokuserer den naturligvis på udstederen selv.
  • Appelfunktion, en, der giver taleren mulighed for at påvirke modtageren på en bestemt måde, at anmode ham om en form for handling eller adfærd, eller i det mindste en form for reaktion. Logisk set fokuserer den på modtageren.
  • Metalsproglig funktion, den, der tillader sproget at forklare sig selv, det vil sige finde ækvivalenter fra et sprog til et andet, eller præcisere termer, som modtageren ikke kender, eller endda konvertere elementer fra et sprog til et andet. Den fokuserer på kommunikationskoden.
  • Poetisk funktion, en der sætter sproget i stand til at generere æstetiske effekter, det vil sige at henlede opmærksomheden på sin egen form og på måden budskabet siges på, frem for selve budskabet. I den forstand fokuserer det på både koden og budskabet, og det mest almindelige eksempel på dette findes i litterære tekster.
!-- GDPR -->