dexrazoxan

dexrazoxan er et lægemiddel, der bruges i humanmedicin. Det bruges som del af kemoterapi til behandling af forskellige former for kræft. Til disse formål administreres dexrazoxan normalt med anthracycliner, hvilket reducerer de cytotoksiske virkninger af dexrazoxan. På grund af dets farmakologiske egenskaber såvel som det specifikke anvendelsesområde hører dexrazoxan til klassen af ​​cytostatika.

Hvad er dexrazoxane?

Dexrazoxane er en aktiv ingrediens, der bruges i humanmedicin. Der er en indikation for kemoterapi, hvorfor dexrazoxane er et vigtigt cytostatisk middel. Stoffet kaldes også Eucardion og solgt under handelsnavnet Cardioxane®. I kemi og farmakologi er dexrazoxan beskrevet med den empiriske formel C11 - H16 - N 4 - O4, der svarer til en moralsk masse på ca. 268,27 g / mol.

Dexrazoxane blev opdaget i 1964 sammen med flere andre stoffer og er blevet anvendt i humanmedicin som et cytostatisk middel siden 1990'erne. Før det blev dexrazoxane brugt som farvestof i tekstilindustrien. I dag er der godkendelser i flere lande. Dexrazoxane er underlagt omfattende krav til apotek og recept i alle lande, som det er godkendt til human terapi.

Farmakologisk virkning på kroppen og organerne

Dexrazoxane er et hvidt til off-white pulver ved stuetemperatur og har en meget høj biotilgængelighed på næsten 100% efter indtagelse. I humant blod er mindre end to procent af lægemidlet bundet til plasmaproteinerne. Metabolismen (stofskifte) af dexrazoxan foregår via leveren og dermed hepatisk. I litteraturen er cytostatikas plasmahalveringstid sat til ca. to til to og en halv time afhængigt af det enkelte tilfælde. 42% af eliminationen finder sted via nyrerne og dermed nyret.

De cytostatiske virkninger af dexrazoxan, der gør lægemidlet attraktivt for human medicin, er baseret på en hæmning af topoisomerase II a. Dette er et enzym, der afvikler dobbelt helix af humant DNA og derved muliggør replikation af genetisk information. Derudover muliggør topoisomerase II a også celledeling. Da dexrazoxan gør topoisomerase IIa ude af drift, bliver det umuligt for celler at dele sig.

Derudover har dexrazoxan også cytoprotektive virkninger. Disse er baseret på cytostatikernes evne til at fange jernioner i hjertets celler. Dette gør det umuligt for hjertecellerne at integrere sig i den anthracyclininducerede dannelse af toksiske radikaler. Dexrazoxane har således også en hjertebeskyttende virkning.

Medicinsk anvendelse og anvendelse til behandling og forebyggelse

Den aktive ingrediens sælges som et hvidt til off-white pulver, hvorfra der fremstilles en infusionsopløsning kort før påføring. Den sædvanlige applikationsform er følgelig intravenøs, hvilket er typisk for en cytostatisk.

Normalt gives dexrazoxan sammen med anthracycliner. Den laveste kumulative dosis, der administreres i medicinsk praksis, er 300 mg pr. Kvadratmeter doxorubicin eller 540 mg pr. Kvadratmeter epirubicin.

Du kan finde din medicin her

Risici og bivirkninger

Da dexrazoxan er et yderst effektivt cytostatisk middel, er alvorlige bivirkninger mulige. Det må kun tages under opsyn af en sundhedsperson. Af denne grund er stoffet ikke frit tilgængeligt. Derudover skal du også være opmærksom på interaktioner med andre stoffer.

Tag det slet ikke, hvis du har en allergi eller intolerance, eller hvis der er en kontraindikation. Sådan er tilfældet, hvis konkrete kendsgerninger får ansøgningen til at virke urimelig fra et medicinsk synspunkt, dvs. en modanmeldelse er kendt. Dette er især tilfældet under amning og graviditet. Dexrazoxane er også kontraindiceret hos børn og unge under 18 år, da de har en stærkt øget risiko for neoplasi, infektioner og knoglemarvsdepression.

De vigtigste uønskede bivirkninger, der kan forekomme under eller kort efter behandling med dexrazoxan, inkluderer feber, alvorlig træthed, en generel svaghedsfølelse og Forstyrrelser i mave-tarmkanalen (mave-tarmkanalen). Disse er hovedsageligt kendetegnet ved kvalme, opkast, diarré (diarré), forstoppelse (forstoppelse) og appetitløshed.

Andre bivirkninger inkluderer anæmi, neutropeni, leukopeni, hjertearytmier, trombocytopeni, asteni og svimmelhed. Derudover kan hoste, hovedpine, faryngitis og hudreaktioner også forekomme. Sidstnævnte manifesterer sig ofte som kløe, røde pletter, udslæt eller en brændende fornemmelse.