oxiderende

Kemi

2022

Vi forklarer, hvad et oxidationsmiddel er, i hvilke reaktioner det griber ind og nogle eksempler. Brændstof og aktiveringsenergi.

Et oxidationsmiddel har evnen til at oxidere en anden forbindelse og frigive energi i processen.

Hvad er et oxidationsmiddel?

Et oxidationsmiddel eller oxidationsmiddel er et stof eller en kemisk forbindelse, der har den egenskab at reducere sig selv, dvs. elektroner, når det er en del af en elektrokemisk eller kemisk reaktion oxid-reduktion. Er om kemiske forbindelser som oxiderer andre, som de reagerer med, og fjerner elektroner fra dem.

I denne type reaktion, kendt som redox, sker de to processer samtidigt: oxidationen af ​​den ene forbindelse (brændstoffet) og reduktionen af ​​den anden (oxidationsmidlet). Alle de involverede forbindelser har en tilstand af oxidation, og frigives normalt Energi mens reaktionen sker, det vil sige, at den er en eksoterm reaktion. Det klassiske eksempel på denne type reaktion er forbrænding.

Det bedst kendte oxidationsmiddel af alle er ilt, der er essentielt i praktisk talt alle former for forbrænding og findes i atmosfære terrestrisk i forhold på op til 21 %. Det er af denne grund, at vi ikke kan tænde bål uden et minimum tilstedeværelse af luft, fordi luften er en blanding ilt og andre gasser.

Eksempler på oxidationsmiddel

Nogle kendte oxidations- eller oxidationsmidler er som følger:

  • Ilt (O). Det er det mest almindelige oxidationsmiddel i Jorden. Faktisk bruger vi det i vores krop til at oxidere molekyler glukose fra mad og dermed opnå kemisk energi For at holde os i live
  • Blegemidlerne. Såsom hypochlorit (ClO–) og andre hypohalitter, samt chloritter (ClO2–), chlorater (ClO3–) og lignende halogenforbindelser.
  • Brintoverilte. Kendt som hydrogenperoxid (H2O2).
  • Permanganatsalte. For eksempel kaliumpermanganat (KMnO4).
  • Sulfoxider. For eksempel peroxosvovlsyre (H2SO5).
  • Tollens reagens. Et vandigt kompleks af diamin-sølv, der bruges i laboratorier, netop som en oxidant.
  • De fleste forbindelser, der indeholder Cerium (IV).

Oxidationsmiddel og brændstof

Oxidationsmiddel og brændstof deltager i redoxreaktionen.

Hvis oxidationsmidlet er den forbindelse, der får elektroner under redoxreaktionen, er brændstoffet det stof, der afgiver elektroner og oxiderer, i modsætning til oxidationsmidlet (som reduceres).

Derved frigiver brændslet en del af sin kemiske energi som varme, hvorved der f.eks. kan ske forbrænding. Både brændstof og oxidationsmiddel er afgørende for denne type kemiske reaktioner.

Nogle typiske brændstoffer er kul, træ, kulbrinter, benzin, naturgas, etc.

Aktiveringsenergi

Aktiveringsenergi kan være så lille som en gnist.

Aktiveringsenergi er en minimal initial energiladning, der udløser reaktionen. Det er det sidste element, der er nødvendigt for at forbrændingen kan opstå, bortset fra brændstof og oxidationsmiddel.

I sig selv reagerer brændstof og oxidationsmiddel normalt ikke, men hvis vi tilføjer en ekstra belastning af energi, i form af varme, vil vi udløse forbrændingen, indtil brændstoffet er opbrugt.

Et tydeligt eksempel er optændingen af ​​et bål. Vi har brændslet (træet), oxidationsmidlet (ilten i luften), men vi skal tænde en tændstik eller tændstik for at kunne starte forbrændingen.

Det samme sker med en lighter: vi har brændstoffet (den flydende gas), oxidationsmidlet (ilten i luften), og vi har kun brug for den ekstra energi fra gnisten, der produceres ved at dreje hjulet på lighteren.

!-- GDPR -->