Vi forklarer, hvad de specifikke egenskaber ved stof er og de vigtigste egenskaber ved hver af dem med nyttige eksempler.
Hvad er de specifikke eller iboende egenskaber ved stof?
Specifikke egenskaber er egenskaber, som kun nogle former for stof har.
Det stof som vi ved har adskillige egenskaber, der gør det muligt for os at klassificere det, bestille det og finde ud af mere om dets oprindelse. Nogle af disse egenskaber er generelle, det vil sige deles med alle former for stof, som vi kender til, som f.eks længde, det vægt eller den bind.
Der er også specifikke egenskaber ved stof, det vil sige egenskaber, som kun nogle former for stof har, og som tillader os at differentiere en krop fra en anden, et element fra et andet eller et stof af andre. De kaldes essentielle eller specifikke egenskaber, da de er unikke afhængigt af typen af emne, der studeres.
Disse egenskaber har hovedsageligt at gøre med naturen selv og stoffets fysiske adfærd, det vil sige dens tilbagevendende reaktion på visse stimuli. Stof af samme type, f.eks. af det samme element, vil altid opføre sig ens, da det altid har de samme specifikke egenskaber.
At kende et materiales specifikke egenskaber er meget nyttigt. Et eksempel på dette er de fysiske adskillelser af komponenterne i en blanding. Mange gange bruges de for at opnå dette metoder som destillation, baseret på forskellen mellem kogepunkterne for komponenterne i blandingen.
Blandt stofs specifikke egenskaber kan vi finde fysiske egenskaber og kemiske egenskaber.
Fysiske egenskaber
De definerer måden og tilstanden, hvori stof kan opdeles.
- Massefylde. Udtrykket tæthed kommer fra feltet af fysisk og kemi og hentyder til forholdet der er imellem masse af et stof (eller en krop) og dens bind. Det er en iboende egenskab ved stof, da det ikke afhænger af mængden af stof, der tages i betragtning. Et kilogram træ og et kilogram bly kan f.eks. let skelnes ved deres massefylde, som er meget højere i tilfælde af at føre.
- Smeltepunkt. Smeltepunktet er temperatur hvortil en solid gå til flydende tilstand. For at dette kan ske, skal der tilføres varme til det faste stof, indtil dets temperatur overstiger smeltepunktet og går over i væskefasen. Denne egenskab er forskellig for hvert stof. For eksempel smelter bly ved 327,3ºC, aluminium ved 658,7ºC og jern ved 1530ºC.
- Elasticitet. Elasticitet er stofs evne til at genvinde sin oprindelige form, så snart påføringen af en kraft der tvang hende til at ændre sig (deformerende kraft). Nogle elementer har formhukommelse, det vil sige, at de vender tilbage til deres oprindelige form, så snart vi holder op med at tvinge dem til at have en anden. Dette er tilfældet med gummi eller gummi, men ikke med aluminium (som forbliver, som det er, når det deformeres) eller glas (som ikke deformeres, det går kun i stykker).
Elasticitet er stofs evne til at genvinde sin oprindelige form.
- Lysstyrke. Lysstyrke er stofs evne til at afspejle bestemte spektre af lys og det er typisk for metalliske eller mineralske elementer. Nævnte glans kan være metallisk, adamantin, perleagtig eller glasagtig, afhængigt af hvilket stof vi bruger som reference (metal, diamant, perlemor eller glas).
- Hårdhed. Hårdhed er visse materialers naturlige modstand mod at blive ridset eller gennemtrængt af et andet materiale. For eksempel er materialer som diamant, der har høj hårdhed, sværere at trænge igennem end materialer som gips, der har meget lav hårdhed.
- Kogepunkt. Kogepunktet er den temperatur, hvorved trykket af damp af en væske med trykket uden for væsken. Væske-dampfaseovergangen opstår, når væskens temperatur overstiger dets kogepunkt. Der leveres tilstrækkeligt hertil varme til væsken, så den Kinetisk energi hans partikler (energi de besidder på grund af deres bevægelse) og gå til dampfasen. For eksempel er kogepunktet for vand 100ºC og for kviksølv er 356,6ºC.
- Elektrisk ledningsevne. Elektrisk ledningsevne er den grad, som et materiale tillader elektrisk strøm blive kørt igennem det. Denne egenskab afhænger af materialets struktur og temperaturen. Nogle materialer er bedre ledere end andre, for eksempel er metaller gode ledere. Der er også materialer kaldet isolatorer, som ikke leder elektrisk strøm. For eksempel: glas, plast, træ og pap.
- Varmeledningsevne. Termisk ledningsevne er den grad, som et materiale kan lede varme (varme og temperatur er forskellige begreber). Denne egenskab afhænger blandt andet af materialets struktur, af temperaturen, af materialets faseændringer (f.eks. isvand). De fleste metaller er gode varmeledere, og materialer som f.eks polymerer de er dårlige varmeledere. Nogle materialer, såsom kork, er termiske isolatorer og leder ikke direkte varme.
Kemiske egenskaber
De definerer stofs reaktivitet, det vil sige, når et stof bliver til et nyt.
- Reaktivitet. Reaktivitet er et materiales evne til at reagere mod et andet materiale.
- Brændbarhed. Grad eller omfang, hvor et stof brænder, kan man i daglig tale sige, at det antændes. Forbrænding sker ved en reaktion af oxidation. Stoffer med høj brændbarhed kaldes "brændstoffer". Brændstoffer velkendte i hverdagen er benzin og alkohol.
- Surhed. Det er den kvalitet, et stof har for at opføre sig som en syre. Syrer er stoffer, som den resulterende opløsning har, når de er opløst i vand pH mindre end 7 (rent vand har en pH = 7).
- Alkalinitet. Et stofs evne til at neutralisere en syre. Man kan sige, for at modvirke dens effekt.