Vi forklarer, hvad en skole er som institution, dens oprindelse, historie og hvilke typer der findes. Hertil kommer oprindelsen af udtrykket og dets andre betydninger.
Hvad er en skole?
Vi kalder skolen i meget brede vendinger for enhver institution eller institution fra undervisning, det vil sige, hvor der gives en bestemt form for undervisning, uanset om det er til børn, unge eller voksne. Men i mange lande er udtrykket ofte forbeholdt uddannelse af førstnævnte, altså at henvise til folkeskolen.
Når vi taler om skole, tænker vi måske på samme tid til uddannelsesinstitutionen, uddannelsesforløbet (det vil sige skolegang) eller den undervisning, der gives i selve skolen.
I denne mangfoldighed af sanser bruges udtrykket "skole" desuden til at henvise til doktriner eller værdier af en specifik forfatter, til gruppen af deres tilhængere, der holder sig til dem (den aristoteliske tankegang, for eksempel), eller endda til de fælles træk ved et kompendium af kunstneriske værker som deler et historisk øjeblik, tradition kulturel eller geografisk region (flamencoskolen i maleri, for eksempel).
Ordet skole kommer i hvert fald fra latin schola og denne fra græsk scholé, som kunne oversættes som "fritid" eller "fritid". For at forstå denne forstand må vi gå tilbage til organisationen af græske samfund ifølge Aristoteles (384-322 f.Kr.), der differentierede hviletiden (anapausis), Arbejdstid (ascholía) og fritid (scholé), sidstnævnte dedikeret til åndens forhøjelse.
Mens de første to perioder (hvile og arbejde) således var dedikeret til kroppens overlevelse, var den sidste helt gratis og kunne investeres i at forfølge den viden, der var af interesse for den enkelte. Dette ændrede sig, da de første filosofiske skoler opstod i den græske oldtid, og ordet skole blev synonymt med "studiecenter" eller "kundskabscenter".
Skolens oprindelse
Selvom det virker mærkeligt i dag, er den moderne forestilling om skole, det vil sige et center, hvortil børn og unge (eller nogle voksne) går for at træne og lære, ret ny i historien om menneskelighed. I oldtiden var formidling af viden og fag et familieanliggende, hvor forældre lærte deres børn det fag, som de ville udføre resten af deres liv.
Imidlertid opmuntrede mange gamle religiøse kulturer rituel læring blandt deres unge. Således tilbød samfund som det indiske og det hebraiske en uddannelse enten gennem praksis i hænderne på en guru (som i hinduisme og jainisme) eller ved at læse de hellige tekster (såsom Talmud).
Andre kulturer, såsom kinesiske og egyptiske, designede i stedet mere eller mindre bureaukratiserede institutioner, hvor individer blev teknisk og professionelt uddannet i overensstemmelse med samfundets kulturelle eller politiske behov. monarki.
Egypterne udviklede for eksempel et uddannelsessystem baseret på "undervisningshuse" (det vil sige skoler), hvor der blev undervist i læsning og læsning fra 6-års alderen. skrivning, urbanitet, religion, regning, svømning og gymnastik, blandt andet viden, og det adskilte gennem en eksamen dem, der gik fra folkeskolen til højere, hvor de fik mere specialiseret undervisning, rettet mod at danne præsternes kaste.
Den store oprindelsesmodel for vestlig uddannelse blev imidlertid født i det antikke Grækenland og bestod af en kombination af intellektuelle og idræt. Den nøjagtige model kunne variere fra region til region i det hellenske Grækenland og var kun rettet mod borgere frie mænd (det vil sige eksklusive kvinder, slaver og udlændinge, som skulle lære håndværk baseret på gentagelse eller familieundervisning).
Den græske skole hed betalteia og det bestod i overførsel af to typer viden: værdier (at vide, hvordan man skal være) og teknik (at vide, hvordan man gør), i hænderne på en lærer (grammatik eller rhétor), hvis hovedopgave var at fremme mnemonics og udøve fysisk afstraffelse blandt elever. Det nøjagtige formål med sådan viden kunne være at træne borgere til krig, som den spartanske model, eller at gennemsyre dem med lokale værdier, som i tilfældet med Athen.
Mod det IV århundrede f.eks. C. de gamle grækere systematiserede den nationale uddannelsesmodel i det, der blev kendt som enkiklos paideia (det vil sige encyklopædi). Ifølge denne organiserede model bestod græsk undervisning af:
- Hjemmeopdragelse op til 7 år (kaldet trofæ) i hænderne på moderen eller sygeplejersken og bestod i at indgyde græske værdier og traditioner.
- Senere kom drengen ind i betalteia leveret af staten, hvor private lærere trænede ham i forskellig viden, indtil han var 14 år (op til 18 i Sparta).
- Så kom den unge ind i efebi (i Athen) eller melestreni (i Sparta) indtil han var 20 år for at modtage hovedparten af den mere komplekse undervisning, der fulgte ham i hans liv, og som gjorde ham til en græsk statsborger i al sin pragt.
Skoletyper
Generelt er der i dag en forskel mellem:
- Den offentlige skole: Den stilles til rådighed og vedligeholdes af staten. Det er en del af det højt standardiserede offentlige uddannelsessystem,
- Privatskolen: Den er økonomisk støttet af tredjeparter. Du kan tilbyde specialiserede alternativer til dem, der har råd, såsom tosproget undervisning, uddannelse med fokus på bestemte færdigheder, religionsundervisning eller pædagogiske modeller avantgarde.