folkeafstemning

Samfund

2022

Vi forklarer, hvad en folkeafstemning er, hvordan de klassificeres og forskellige eksempler. Også, hvad er folkeafstemningen og det folkelige initiativ.

Folkeafstemningen er den typiske høringsmekanisme for direkte og repræsentative demokratier.

Hvad er en folkeafstemning?

Det kaldes en folkeafstemning eller folkeafstemning til en juridisk mekanisme for borgerdeltagelse, hvorigennem enhver folkeafstemning indgives lov, administrativ handling eller beslutning truffet for at blive godkendt af Vilje fra byen. Det er den typiske høringsmekanisme for de direkte og repræsentative former for demokrati.

Navnet på denne mekanisme kommer fra latin folkeafstemning, fra verbet henvise, det vil sige "at tage tilbage", da nogle ting i det antikke Roms politisk-juridiske sprog skulle føres tilbage til selve magtens oprindelse, det vil sige til folkets beslutning, når de behandlede vanskelige spørgsmål eller gå på kompromis. Disse forhold var ad folkeafstemning, altså "at blive taget tilbage til byen."

I øjeblikket er der adskillige typer af folkeafstemninger, afhængigt af tre grundlæggende perspektiver:

Ifølge deres formål, det vil sige, alt efter hvilket område folkeafstemningen vedrører, kan de være af fire typer:

  • Konstitutionelle, når de rejser et spørgsmål relateret til forfatningen eller den juridiske ramme.
  • Juridisk, når de rejser et spørgsmål relateret til en lov bestemt.
  • Tilbagekaldelser, når de rejser et spørgsmål relateret til afslutningen af ​​mandatet for en populær repræsentant.
  • Af uafhængighed, når de rejser et spørgsmål relateret til adskillelse af en Tilstand af en føderation eller organisation af højere politisk rang.

Ifølge dens grundlag, det vil sige, hvad den foreslår eller rejser, kan folkeafstemninger være af to typer:

  • Obligatorisk, når dens fejring er en del af en forordning eller lov, så de er obligatoriske for en retfærdig procedure.
  • Valgfrit, når dets fejring er valgfrit, afhængigt af anmodningen fra en organisation eller folket selv.

I henhold til deres karakter, det vil sige, i henhold til den type beslutning, folket anmoder om, kan folkeafstemningerne være af fire typer:

  • Målrettet, når de tjener til at foreslå nye love eller regler.
  • Nedsættende, når de tjener til at fjerne enhver gældende lov.
  • Godkendelse, når de tjener til at godkende love ved folkeligt initiativ.
  • Rådgivende, når de tjener til at konsultere populær mening om et emne uden at antyde juridiske forpligtelser af nogen art.

Eksempler på folkeafstemning

Folkeafstemningen, der førte til "Brexit", var så overraskende, at befolkningen bad om at få den gentaget.

Nogle eksempler på folkeafstemninger i historien har været følgende:

  • I Spanien blev der i 1986 afholdt en folkeafstemning for at høre folket om denne nations medlemskab af den nordatlantiske traktatorganisation (NATO). "Ja"-muligheden blev godkendt med 56,85% af stemmerne.
  • I Chile i 1988 a Folkeafstemning National til at høre folk om udvidelsen af regering autoritær og militær leder af Augusto Pinochet, som havde regeret i 15 år, da han ledede en blodig kup mod Salvador Allendes regering. 54,17% af chilenerne stemte for "Nej"-muligheden, og dermed afsluttede diktaturet.
  • I Bolivia i 2009 blev der afholdt en forfatningsmæssig folkeafstemning, udarbejdet og godkendt af den bolivianske grundlovgivende forsamling og delvist modificeret af den bolivianske kongres, hvor der blev foreslået en ny forfatning for Land. "Ja"-muligheden var vinderen med 61,43% af stemmerne.
  • I 2016 blev der i Det Forenede Kongerige og Gibraltar afholdt en folkeafstemning om Det Forenede Kongeriges varighed i Den Europæiske Union, populært kendt som "Brexit". På trods af, at det har været et kontroversielt spørgsmål siden 1970'erne, da det britiske samvelde kom med i EU, kom afstemningen som en overraskelse for hele verden, da 51,9 % af vælgerne valgte muligheden for at trække sig. .

Folkeafstemning og folkeafstemning

Forskellen mellem en folkeafstemning og en folkeafstemning er ikke klar, og den afhænger normalt af de juridiske rammer i hvert land. I nogle er de to figurer adskilt af den type spørgsmål, der kan sættes til en populær afstemning, eller af den type konsekvenser, der udspringer af hver enkelt. I nogle lande vil man således tale om den ene eller den anden for at henvise til bestemte typer beslutninger, henholdsvis af politisk og administrativ karakter eller af lovgivningsmæssig art.

Men den daglige tendens er at bruge begge ord i flæng. Det er endda almindeligt at tale om "folkeafstemning" for at henvise til enhver afstemning, som et synonym for "valgret".

Populært initiativ

I nogle politiske systemer forstås et folkeligt initiativ eller borgerinitiativ som den tilladte indgriben fra befolkning hovedregel i et lands lovgivningsmæssige adfærd, dvs. muligheden for, at organiserede borgere foreslår lovgivningsinitiativer uden at skulle være en officiel del af lovgivende magt.

Befolkningen kan således direkte eller indirekte deltage i behandlingen af ​​offentlige anliggender, idet den logisk nok opfylder visse krav, som loven stiller, som f.eks. underskriftsindsamling.

!-- GDPR -->