atom nummer

Kemi

2022

Vi forklarer, hvad atomnummeret er og dets forhold til atommassen. Også atomnummeret for hvert kemisk element.

Hvert grundstof har et forskelligt atomnummer.

Hvad er atomnummeret?

Både i fysisk ligesom i kemi, atomnummeret er det samlede antal protoner, der udgør atomkernen i a kemisk element fast besluttet.

Det er normalt betegnet med bogstavet Z (fra det tyske ord zahl, "Number") og placeres som et underskrift til venstre for det kemiske symbol for det pågældende grundstof, lige under massetallet A (antal nukleoner i kernen, dvs. summen af ​​antallet af protoner og antallet af neutroner). For eksempel:

2311Na (grundstof: natrium, atomnummer: 11 og massetal: 23).

Alle atomer de er sammensat af subatomære partikler: nogle er en del af dens kerne (protoner Y neutroner) og andre kredser om det (elektroner). Protoner er positivt ladede, neutroner er neutralt ladede, og elektroner er negativt ladede (elektroner).

Da atomer i naturen er elektrisk neutrale, er antallet af positive og negative partikler det samme, så hvis et atom har Z = 11, vil det have elleve protoner og elleve elektroner omkring sig.

Derudover giver atomnummeret mulighed for at organisere de kendte grundstoffer i Periodiske system, går de fra det mindste til det største antal protoner i kernen, mens du fortsætter gennem tabellens rækker og kolonner. For eksempel har brint (H) kun én proton (Z = 1), mens oganeson (Og) har hundrede og atten (Z = 118). Således kan du skelne lette elementer fra tunge elementer.

Eksempler på atomnummer

Disse er atomnumrene i det komplette periodiske system:

Hydrogen (H): Z = 1 Helium (He): Z = 2
Lithium (Li): Z = 3 Beryllium (Be): Z = 4
Bor (B): Z = 5 Kulstof (C): Z = 6
Nitrogen (N): Z = 7 Ilt (O): Z = 8
Fluor (F): Z = 9 Neon (Ne): Z = 10
Natrium (Na): Z = 11 Magnesium (Mg): Z = 12
Aluminium (Al): Z = 13 Silicium (Si): Z = 14
Fosfor (P): Z = 15 Svovl (S): Z = 16
Klor (Cl): Z = 17 Argon (Ar): Z = 18
Kalium (K): Z = 19 Calcium (Ca): Z = 20
Scandium (Sc): Z = 21 Titanium (Ti): Z = 22
Vanadium (V): Z = 23 Chrom (Cr): Z = 24
Mangan (Mn): Z = 25 Jern (Fe): Z = 26
Cobalt (Co): Z = 27 Nikkel (Ni): Z = 28
Kobber (Cu): Z = 29 Zink (Zn): Z = 30
Gallium (Ga): Z = 31 Germanium (Ge): Z = 32
Arsen (As): Z = 33 Selen (Se): Z = 34
Brom (Br): Z = 35 Krypton (Kr): Z = 36
Rubidium (Rb): Z = 37 Strontium (Sr): Z = 38
Yttrium (Y): Z = 39 Zirconium (Zr): Z = 40
Niobium (Ni): Z = 41 Molybdæn (Mb): Z = 42
Teknetium (Tc): Z = 43 Ruthenium (Ru): Z = 44
Rhodium (Rh): Z = 45 Palladium (Pd): Z = 46
Sølv (Ag): Z = 47 Cadmium (Cd): Z = 48
Indisk (In): Z = 49 Tin (Sn): Z = 50
Antimon (Sb): Z = 51 Tellur (Te): Z = 52
Jod (I): Z = 53 Xenon (Xe): Z = 54
Cæsium (Cs): Z = 55 Barium (Ba): Z = 56
Lanthanum (La): Z = 57 Cerium (Ce): Z = 58
Praseodym (Pr): Z = 59 Neodym (Nd): Z = 60
Promethian (Pr): Z = 61 Samarium (Sm): Z = 62
Europium (Eu): Z = 63 Gadolinium (Gd): Z = 64
Terbium (Tb): Z = 65 Dysprosium (Dy): Z = 66
Holmium (Ho): Z = 67 Erbium (Er): Z = 68
Thulium (Tm): Z = 69 Ytterbium (Yb): Z = 70
Lutetium (Lu): Z = 71 Hafnium (Hf): Z = 72
Tantal (Ta): Z = 73 Wolfram (B): Z = 74
Rhenium (Re): Z = 75 Osmium (Os): Z = 76
Iridium (Ir): Z = 77 Platin (Pt): Z = 78
Guld (Au): Z = 79 Kviksølv (Hg): Z = 80
Thallium (Tl): Z = 81 At føre (Pb): Z = 82
Bismuth (Bi): Z = 83 Polonium (Po): Z = 84
Astat (At): Z = 85 Radon (Rn): Z = 86
Francium (Fr): Z = 87 Radius (Ra): Z = 88
Actinium (Ac): Z = 89 Thorium (Th): Z = 90
Proactinium (Pa): Z = 91 Uran (U): Z = 92
Neptunium (Np): Z = 93 Plutonium (Pu): Z = 94
Americium (Am): Z = 95 Curium (Cm): Z = 96
Berkelium (Bk): Z = 97 Californium (Cf): Z = 98
Einsteinium (Es): Z = 99 Fermium (Fm): Z = 100
Mendelevium (Md): Z = 101 Nobelium (Nej): Z = 102
Laurencio (Lr): Z = 103 Rutherfordium (Rf): Z = 104
Dubnium (Db): Z = 105 Seaborgio (Sg): Z = 106
Bohrio (Bh): Z = 107 Hasio (Hs): Z = 108
Meitnerium (Mt): Z = 109 Darmstation (Ds): Z = 110
Røntgenium (Rg): Z = 111 Copernicium (Cn): Z = 112
Nihomium (Nh): Z = 113 Flerovio (Fl): Z = 114
Moscovio (Mc): Z = 115 Livermorio (Lv): Z = 116
Tenese (Ts): Z = 117 Oganeson (Og): Z = 118

Massetal og atommasse

Det periodiske system viser atommassen af ​​den mest stabile isotop.

Massetallet er summen af ​​protonerne og neutronerne. Det er angivet med bogstavet A (fra tysk Atomgewicht) som et overskrift til venstre for det kemiske symbol (for eksempel: 23Na).

Massetallet er normalt cirka det dobbelte af atomnummeret, da neutroner giver stabilitet til atomkernen og dermed overvinder den naturlige frastødning mellem positivt ladede protoner. I modsætning til atomnummeret varierer massetallet i hver isotop.

Massetallet kan beregnes efter formlen:

Massetal (A) = atomnummer (Z) + antal neutroner (N).

Massetal må ikke forveksles med atommasse. Atommasse måles i enheder af CU (atommasseenhed) eller Da (dalton). Denne enhed beregnes ud fra carbonatomet, og hver u.m.a er en tolvtedel af dens masse. Det periodiske system viser atommassen af ​​den mest stabile isotop.

!-- GDPR -->