Vi forklarer, hvad atomnummeret er og dets forhold til atommassen. Også atomnummeret for hvert kemisk element.
Hvert grundstof har et forskelligt atomnummer.Hvad er atomnummeret?
Både i fysisk ligesom i kemi, atomnummeret er det samlede antal protoner, der udgør atomkernen i a kemisk element fast besluttet.
Det er normalt betegnet med bogstavet Z (fra det tyske ord zahl, "Number") og placeres som et underskrift til venstre for det kemiske symbol for det pågældende grundstof, lige under massetallet A (antal nukleoner i kernen, dvs. summen af antallet af protoner og antallet af neutroner). For eksempel:
2311Na (grundstof: natrium, atomnummer: 11 og massetal: 23).
Alle atomer de er sammensat af subatomære partikler: nogle er en del af dens kerne (protoner Y neutroner) og andre kredser om det (elektroner). Protoner er positivt ladede, neutroner er neutralt ladede, og elektroner er negativt ladede (elektroner).
Da atomer i naturen er elektrisk neutrale, er antallet af positive og negative partikler det samme, så hvis et atom har Z = 11, vil det have elleve protoner og elleve elektroner omkring sig.
Derudover giver atomnummeret mulighed for at organisere de kendte grundstoffer i Periodiske system, går de fra det mindste til det største antal protoner i kernen, mens du fortsætter gennem tabellens rækker og kolonner. For eksempel har brint (H) kun én proton (Z = 1), mens oganeson (Og) har hundrede og atten (Z = 118). Således kan du skelne lette elementer fra tunge elementer.
Eksempler på atomnummer
Disse er atomnumrene i det komplette periodiske system:
Hydrogen (H): Z = 1 | Helium (He): Z = 2 |
Lithium (Li): Z = 3 | Beryllium (Be): Z = 4 |
Bor (B): Z = 5 | Kulstof (C): Z = 6 |
Nitrogen (N): Z = 7 | Ilt (O): Z = 8 |
Fluor (F): Z = 9 | Neon (Ne): Z = 10 |
Natrium (Na): Z = 11 | Magnesium (Mg): Z = 12 |
Aluminium (Al): Z = 13 | Silicium (Si): Z = 14 |
Fosfor (P): Z = 15 | Svovl (S): Z = 16 |
Klor (Cl): Z = 17 | Argon (Ar): Z = 18 |
Kalium (K): Z = 19 | Calcium (Ca): Z = 20 |
Scandium (Sc): Z = 21 | Titanium (Ti): Z = 22 |
Vanadium (V): Z = 23 | Chrom (Cr): Z = 24 |
Mangan (Mn): Z = 25 | Jern (Fe): Z = 26 |
Cobalt (Co): Z = 27 | Nikkel (Ni): Z = 28 |
Kobber (Cu): Z = 29 | Zink (Zn): Z = 30 |
Gallium (Ga): Z = 31 | Germanium (Ge): Z = 32 |
Arsen (As): Z = 33 | Selen (Se): Z = 34 |
Brom (Br): Z = 35 | Krypton (Kr): Z = 36 |
Rubidium (Rb): Z = 37 | Strontium (Sr): Z = 38 |
Yttrium (Y): Z = 39 | Zirconium (Zr): Z = 40 |
Niobium (Ni): Z = 41 | Molybdæn (Mb): Z = 42 |
Teknetium (Tc): Z = 43 | Ruthenium (Ru): Z = 44 |
Rhodium (Rh): Z = 45 | Palladium (Pd): Z = 46 |
Sølv (Ag): Z = 47 | Cadmium (Cd): Z = 48 |
Indisk (In): Z = 49 | Tin (Sn): Z = 50 |
Antimon (Sb): Z = 51 | Tellur (Te): Z = 52 |
Jod (I): Z = 53 | Xenon (Xe): Z = 54 |
Cæsium (Cs): Z = 55 | Barium (Ba): Z = 56 |
Lanthanum (La): Z = 57 | Cerium (Ce): Z = 58 |
Praseodym (Pr): Z = 59 | Neodym (Nd): Z = 60 |
Promethian (Pr): Z = 61 | Samarium (Sm): Z = 62 |
Europium (Eu): Z = 63 | Gadolinium (Gd): Z = 64 |
Terbium (Tb): Z = 65 | Dysprosium (Dy): Z = 66 |
Holmium (Ho): Z = 67 | Erbium (Er): Z = 68 |
Thulium (Tm): Z = 69 | Ytterbium (Yb): Z = 70 |
Lutetium (Lu): Z = 71 | Hafnium (Hf): Z = 72 |
Tantal (Ta): Z = 73 | Wolfram (B): Z = 74 |
Rhenium (Re): Z = 75 | Osmium (Os): Z = 76 |
Iridium (Ir): Z = 77 | Platin (Pt): Z = 78 |
Guld (Au): Z = 79 | Kviksølv (Hg): Z = 80 |
Thallium (Tl): Z = 81 | At føre (Pb): Z = 82 |
Bismuth (Bi): Z = 83 | Polonium (Po): Z = 84 |
Astat (At): Z = 85 | Radon (Rn): Z = 86 |
Francium (Fr): Z = 87 | Radius (Ra): Z = 88 |
Actinium (Ac): Z = 89 | Thorium (Th): Z = 90 |
Proactinium (Pa): Z = 91 | Uran (U): Z = 92 |
Neptunium (Np): Z = 93 | Plutonium (Pu): Z = 94 |
Americium (Am): Z = 95 | Curium (Cm): Z = 96 |
Berkelium (Bk): Z = 97 | Californium (Cf): Z = 98 |
Einsteinium (Es): Z = 99 | Fermium (Fm): Z = 100 |
Mendelevium (Md): Z = 101 | Nobelium (Nej): Z = 102 |
Laurencio (Lr): Z = 103 | Rutherfordium (Rf): Z = 104 |
Dubnium (Db): Z = 105 | Seaborgio (Sg): Z = 106 |
Bohrio (Bh): Z = 107 | Hasio (Hs): Z = 108 |
Meitnerium (Mt): Z = 109 | Darmstation (Ds): Z = 110 |
Røntgenium (Rg): Z = 111 | Copernicium (Cn): Z = 112 |
Nihomium (Nh): Z = 113 | Flerovio (Fl): Z = 114 |
Moscovio (Mc): Z = 115 | Livermorio (Lv): Z = 116 |
Tenese (Ts): Z = 117 | Oganeson (Og): Z = 118 |
Massetal og atommasse
Det periodiske system viser atommassen af den mest stabile isotop.Massetallet er summen af protonerne og neutronerne. Det er angivet med bogstavet A (fra tysk Atomgewicht) som et overskrift til venstre for det kemiske symbol (for eksempel: 23Na).
Massetallet er normalt cirka det dobbelte af atomnummeret, da neutroner giver stabilitet til atomkernen og dermed overvinder den naturlige frastødning mellem positivt ladede protoner. I modsætning til atomnummeret varierer massetallet i hver isotop.
Massetallet kan beregnes efter formlen:
Massetal (A) = atomnummer (Z) + antal neutroner (N).
Massetal må ikke forveksles med atommasse. Atommasse måles i enheder af CU (atommasseenhed) eller Da (dalton). Denne enhed beregnes ud fra carbonatomet, og hver u.m.a er en tolvtedel af dens masse. Det periodiske system viser atommassen af den mest stabile isotop.