moclobemid

moclobemid er et antidepressivt middel fra gruppen af ​​MAO-hæmmere (monoaminoxidaseinhibitorer). Det bruges til behandling af depressive sygdomme (faser af større depression). Moclobemid bruges også til angstlidelser og psykoser.

Hvad er moclobemid?

Moclobemid er en såkaldt monoamine oxidase (MAO) -inhibitor. Det er et af antidepressiva og ordineres primært til depressive sygdomme, angstlidelser og psykoser.

Det er et aktiverende, stemningsfremmende og styrkende antidepressivt middel, der er tilgængeligt i form af filmovertrukne tabletter. Disse skal tages to til tre gange om dagen efter måltiderne.

Farmakologisk virkning på kroppen og organerne

Depression manifesterer sig normalt som et negativt humør og manglende kørsel. Det antages, at en mangel på monoaminer (fx serotonin, noradrenalin) i det synaptiske spalte skyldes en formindsket produktion af neurotransmittere. Derudover kan en ændret ekspression ved deres receptorer eller binding til dem føre til et mangelsymptom.

Formålet med terapi med antidepressiva er at øge mængden af ​​monoaminer. En stigning i koncentrationen er kun mulig ved at hæmme monoamine oxidase A (enzym i den ydre mitochondriale membran ved nerveenderne af det synaptiske nervesystem). Dette har til opgave at nedbryde monoaminer.

Monoamine oxidase hæmmes af moclobemid. Da den aktive ingrediens kun inhiberer monoamine oxidase A, men ikke monoamine oxidase B, er der færre bivirkninger og interaktioner med andre lægemidler.

Medicinsk anvendelse og anvendelse til behandling og forebyggelse

Moclobemid bruges til svær depression (såkaldte større depressioner) til angstlidelser og psykoser. Da det øger drevet, bruges det også i såkaldt "hæmmet" depression. De er kendetegnet ved et særligt stærkt hæmmet drev, lysløshed og irriterende indre rastløshed. Det bruges også, når andre antidepressiva er ineffektive eller ineffektive.

De første forbedringer kan allerede mærkes efter en uges behandling, men dosis bør ikke øges i den første behandlingsuge. Behandlingen varer normalt mellem 4 og 6 uger, dette er den eneste måde at vurdere effekten af ​​moclobemid.

Det skal derefter tages i en symptomfri periode i 4 til 6 måneder. Behandlingen stoppes derefter ved gradvist at sænke dosis.

Du kan finde din medicin her

Risici og bivirkninger

Selv hvis moclobemid - sammenlignet med andre antidepressiva - har færre bivirkninger og interaktioner, kan disse ikke udelukkes. Typiske bivirkninger af moclobemid inkluderer søvnløshed, hovedpine, tør mund, kvalme og opkast, diarré eller forstoppelse, svimmelhed (på grund af lavt blodtryk), irritabilitet, angst, nervøsitet, ubehag (f.eks. Prikken), udslæt, hudreaktioner (fx rødhed i huden, kløe), ødemer, forvirring, synsforstyrrelser, smagsforstyrrelser, nedsat appetit, selvmordstanker og opførsel, vrangforestillinger eller galactorrhea (sekretion fra brystet).

Bivirkningerne behøver ikke at ske for alle. De kan normalt ses i de første par uger af behandlingen og regressere, når terapien skrider frem. Efter afslutningen af ​​behandlingen kan abstinenssymptomer også forekomme som en bivirkning, hvorfor medicinen altid trækkes gradvist tilbage.

Når man tager flere lægemidler på samme tid, kan der være interaktioner. Både virkningen og bivirkningerne kan ændre sig som et resultat. Faktorerne for oprettelse af interaktioner er meget forskellige.

Med moclobemid kan interaktioner også forekomme, når man tager tyraminholdige fødevarer (f.eks. Ost, hvide bønner, rødvin). Disse er dog så små, at ingen særlig diæt er nødvendig. For stort forbrug af sådanne fødevarer bør kun undgås.

Hvis der optages opioide smertestillende midler (f.eks. Tramadol, pethidin) på samme tid, øges deres virkning af moclobemid, hvorfor medicinen ikke må bruges på samme tid. Samtidig brug af andre antidepressiva er heller ikke tilladt, da dette kan føre til livstruende serotoninsyndrom.

Migrænemediciner (f.eks. Triptaner) og anti-angstmidlet buspiron kan forårsage en farlig stigning i blodtrykket, hvis det tages på samme tid og må heller ikke tages sammen med moclobemid.

Når man tager alfa-sympatomimetika på samme tid, øges effekten af ​​moclobemid, ligesom brugen af ​​det gastriske syrehæmmende middel cimetidin. I sidstnævnte tilfælde er en reduktion i moclobemid-dosis tilstrækkelig; regelmæssig medicinsk monitorering er påkrævet, når man tager alfa-sympatomimetika (f.eks. Efedrin).

Moclobemid må ikke anvendes under visse omstændigheder. Dette er tilfældet ikke kun med samtidig brug af visse lægemidler, men også med overfølsomhed over for den aktive ingrediens, med akutte forvirringstilstande, med en overaktiv skjoldbruskkirtel samt med en tumor i binyrebarken. Børn under 18 år bør heller ikke behandles med moclobemid.