Vi forklarer, hvad censur er, hvilke typer der findes og dets forhold til ytringsfrihed. Også hvad er selvcensur.
Hvad er censur?
Censur består i eliminering eller ændring af et kunstnerisk eller kommunikationsmateriale (såsom en tekst, en film eller et billede), når det af myndighederne anses for at være i strid med moral, stødende, skadeligt eller ubelejligt. Dem, der udøver censur er kendt som censorer.
Denne mekanisme til undertrykkelse eller kontrol af udtryk kan udøves af ideologiske, politiske eller moralske årsager og udføres forud for spredning eller offentliggørelse af materialet for at filtrere, hvad der gøres tilgængeligt for offentligheden.
Selvom censur er typisk og hyppig i autoritære regimer el diktaturer, hvori myndighed politik styrer, hvad der kan eller ikke kan siges, så intet truer den etablerede magt, også i den demokratier Liberale er der altid en minimumsmargin for censur designet til at kontrollere. For eksempel er det almindeligt, at nyhedsudsendelser og film, der udsendes på tv på tidspunkter, der er passende for alle publikummer, censurerer frontal nøgenhed, grafiske fremstillinger af den seksuelle handling og voldelige handlinger, der kan krænke offentlighedens modtagelighed.
Ordet (og i høj grad praksis) "censur" kommer fra det antikke Rom og det offentlige embede for censor, en magistrat med ansvar for at forberede folketællingen (folketælling) af befolkningen: der blev det bestemt hvem og hvor mange borgere der var, hvor meget de ejede og hvor meget de bidrog til den romerske stat.Denne censor kunne dog fjerne fra listen dem, der havde forpligtet sig forbrydelser alvorlige forbrydelser af højforræderi eller handlinger i strid med offentlig anstændighed, hvilket førte til tab af deres romerske statsborgerskab.
typer af censur
Der er forskellige typer af censur, afhængigt af de kriterier, der tages i betragtning:
(a) Ifølge den måde, hvorpå censur udøves:
- Direkte censur. Det opstår, når materiale, der modsiger regler er forbudt eller ændret af myndighederne, dvs. når censuren udøves direkte på genstanden eller på medier. For eksempel er det i et diktatur almindeligt at forbyde evt meningsindlæg at forholde sig kritisk til regering, kalder det subversivt eller konspiratorisk.
- Indirekte censur. Det sker, når myndighedens gengældelse ikke udøves direkte på den forbudte tekst, dens forfatter eller dens spredere, men handler diskret eller indirekte, det vil sige sideløbende forhindrer materialet i at blive formidlet. For eksempel kan regeringen i et diktatur begrænse adgangen til en oppositionsaviss avis eller forhindre en tv-kanal i at forny sine tilladelser eller handle på anden måde, der tillader den at censurere sine modstandere uden at handle frontalt. .
(b) Ifølge graden af intervention i det censurerede materiale:
- Total censur. Det sker, når det censurerede materiale er totalt forbudt, hvilket fuldstændigt begrænser dets offentliggørelse eller udstilling til offentligheden. Det er for eksempel, hvad der skete i middelalderen med de bøger, der var forbudt af den katolske kirke, som blev indsamlet og bestemt til at brænde på et offentligt bål.
- Delvis censur. Det sker, når det censurerede materiale gribes ind af myndighederne for at skjule et udsnit eller en del uden at forbyde offentlig udstilling eller offentliggørelse af resten af værket.Det er for eksempel, hvad der sker med videoer med grafisk eller chokerende indhold i nyhedsudsendelser, hvor visse detaljer sløres eller sløres for at beskytte publikums følsomhed.
(c) Alt efter hvad der motiverer censuren:
- moralsk censur Det opstår, når årsagerne til at censurere materialet er af moralsk, det vil sige, når materialet udviser elementer i modstrid med, hvad den offentlige moral anser for passende eller værdig. F.eks. censureres fuld frontal nøgenhed ofte i publikationer, der er beregnet til den brede offentlighed.
- Politisk censur. Det opstår, når årsagerne til at censurere materialet er politiske eller partipolitiske, det vil sige, når de fraktioner, der kontrollerer den politiske magt (regeringen) ikke ønsker eller ikke er interesseret i, at visse oplysninger er kendt. Denne form for censur er typisk for ikke-demokratiske regimer, som det skete med afbrændingen af kommunistiske bøger i nazisme Tysk.
- religiøs censur Det opstår, når årsagerne til at censurere materialet er religiøse eller dogmatiske, dvs. når materialet udviser elementer, der modsiger dogme officielle eller er respektløse over for den fremherskende tro. Denne form for censur er typisk for fundamentalistiske religiøse regimer og ultrakonservative diktaturer, som det er tilfældet med radikale islamistiske regeringer, hvor enhver grafisk fremstilling af profeten Muhammed er forbudt.
- Militær censur. Det opstår, når årsagerne til at censurere materialet har at gøre med beskyttelse af statshemmeligheder eller oplysninger, der anses for farlige i strategiske eller nationale forsvarsformål til at cirkulere åbent blandt offentligheden. For eksempel de klassificerede filer fra Central Intelligence Bureau (CIA) i USA.
- Virksomheders censur. Det opstår, når årsagerne til at censurere materialet har at gøre med forsvaret af virksomhedens eller industrielle hemmeligheder.Ofte udøves denne form for censur uofficielt gennem den indflydelse, som et selskab har over et kommunikations- eller udsendelsesmedie. For eksempel forsøget fra nogle medicinalfirmaer på at skjule bivirkningerne af deres massesælgende produkter.
selvcensur
Selvcensur består af den censur, som en person udøver på sig selv, før den formelt udøves af en censor. Det opstår, når medier, skabere og kunstnere, journalister og andre mulige enheder, der er censureret af en særlig streng eller åbenlyst diktatorisk autoritet, holder op med at risikere at blive censureret af frygt for de konsekvenser, det kan medføre, og foretrækker at skjule følsomme oplysninger, eller at de kan få dig i problemer.
Denne form for censur er en almindelig konsekvens, når censur er blevet udsat for gentagne gange eller traumatisk, og det anses for at være et fænomen i strid med ytringsfriheden. På andre områder, såsom det personlige, kan man dog tale om "selvcensur" i overført betydning for at henvise til tilbageholdenhed eller forsigtighed, når man taler, for ikke at sige noget, som vi senere kan fortryde.
Censur og ytringsfrihed
Selvom censur kan have demokratiske formål som en del af beskyttelsen af mindreårige eller for at beskytte statens militære interesser, er censur generelt ilde set i demokratiske og liberale samfund. Det tolkes som et fremskridt i forhold til menneskers ytringsfrihed, da man kan udøve selektiv tavshed eller politisk forfølgelse med den undskyldning at forsvare statens interesser eller beskytte den offentlige moral.
Gennem historien har mange kunstnere lidt censur af deres værker, fordi tidens moral ikke tolererede deres kunstneriske udtryk eller anså deres arbejde for farligt.
Forfattere som Marquis de Sade (1740-1814) og Oscar Wilde (1854-1900) så for eksempel ofte deres værker censureret eller forbudt og selv straffet med sindssygeasylet eller fængslet. Det samme skete for den indiske forfatter Salman Rushdie (1947-), som i 1988 blev forfulgt og censureret af de muslimske myndigheder i forskellige lande, hvori hans fjerde roman (med titlen de sataniske vers) blev forbudt og offentligt brændt.