Vi forklarer, hvad en Erlenmeyer-kolbe er, hvordan den bruges i et laboratorium og dens karakteristika. Også hvem var Emil Erlenmeyer.
Hvad er en Erlenmeyer-kolbe?
Erlenmeyer-kolben (også kaldet Erlenmeyer-kolben eller ekstrem kemisk syntesekolbe) er en type glasbeholder, der er meget udbredt i laboratorier af kemi, fysisk, biologi, medicin og/eller andre videnskabelige specialer. Det er en beholder med stoffer væske eller solid af en anden karakter.
Navnet på dette instrument kommer fra dets skaber, den tyske kemiker Emil Erlenmeyer (1825-1909). Det er en gennemsigtig glasbeholder, ofte med en graduering på den ene side, med bred hals, ideel til brug af propper, men smallere end bunden af beholderen.
Erlenmeyer-kolben bruges generelt til opbevaring stoffer som ikke er berørt af sollys. Den er ideel til omrøring af blandinger, da dens form forhindrer væskespild, hvilket er særligt vigtigt ved håndtering af flygtige eller ætsende elementer.
Den kan også bruges til at opvarme stoffer ved høj temperaturer, for fordampning kontrolleret eller til fremstilling af kulturbouillon i medicin og mikrobiologi.
Dens lange hals er ideel til at holde den med en tang eller håndtag. Ved mange lejligheder er det mere velegnet end traditionelle reagensglas, især fordi dets flade bund gør det muligt at lade det hvile stille, eller at placere det på stativer, lightere og andre overflader.
Det bruges dog normalt ikke til den grundige forberedelse af blandinger flydende, da deres graduering normalt er upræcis. Den bruges kun som referenceværdi.
Biografi om Emil Erlenmeyer
Emil Erlenmeyer var en vigtig kemiker i det 19. århundrede.Den tyske kemiker Richard August Carl Emil Erlenmeyer, blev født den 28. juni 1825 i Taunusstein, Tyskland. Han læste medicin på Giessen og arbejdede som farmaceut de næste mange år samt inden for kunstgødning sammen med Robert Bunsen.
Han var professor ved Münchens polytekniske institut mellem 1863 og 1883, hvor han ydede vigtige bidrag vedrørende den kemiske syntese af talrige forbindelser. Han opfandt kolben, der bærer hans navn i 1861.
Han foreslog formlen for naphthalen, som i øjeblikket er kendt, ud over at bidrage til syntesen af en stor gruppe organiske forbindelser.
Han var en af de første studerende i kemi til at adoptere systemet valenser atomar. I 1880 formulerede han Erlenmeyer-reglen om omdannelse af alkener til aldehyder eller ketoner. Han døde i Aschaffenburg i 1909, og hans søn Friedrich Gustav Carl Emil Erlenmeyer fortsatte sine værker i årevis.