Vi forklarer, hvad figurativt eller metaforisk sprog er, under hvilke omstændigheder det bruges og forskellige hverdagseksempler og i poesi.
Hvad er billedsprog?
Billedsprog eller metaforisk sprog er en vis kreativ brug af ord, som bruger dem i en anden betydning end den bogstavelige (det vil sige dens traditionelle betydning eller almindelige sprog). Den betydning er taget fra et andet ord eller en ide, og samtalepartneren skal optrevle den for at forstå.
De forskellige typer lignelser o metafor, ordspil og dobbeltbetydninger er klare former for billedsprog, da ord ikke betyder, hvad de forekommer, men har en skjult eller "hemmelig" betydning.
Fra en tidlig alder lærer vi, at ord altid har en tilhørende betydning, men at det ikke altid kun er én: et ord kan betyde forskellige ting, afhængigt af dets brug og dets sammenhæng.
Noget lignende forekommer med billedsprog, som bruger ord med en ny betydning, mere eller mindre fjernt fra det almindelige, enten ved at sammenligne dem med andre eller tildele dem et kreativt twist.
Dette sker ofte i litterære tekster, i gåder, i ordspil, i sange og endda i Sprog daglige. Det bruges især i de emner, der anses for tabu, eller som det ikke er godt at tale offentligt, eller også i slang eller taler om en bestemt social gruppe.
Eksempler på billedsprog
For at forstå brugen af billedsprog, tag et kig på forskellige eksempler, såsom:
- Når vi siger, "Den dreng er altid i skyerne," siger vi ikke, at han bogstaveligt talt flyver, eller at han bor i atmosfæremen er altid distraheret.
- Når vi ringer til en person "Lynx", "æsel" eller "vampyr", vi bekræfter ikke bogstaveligt, at de er eller har formen som nævnte dyr, men vi tilskriver karakteristika (virkelige eller imaginære) tildelt disse dyr. dyr i vores kultur: henholdsvis være meget snedig, være meget tåbelig eller tjene på andres skade.
- Når vi bekræfter, at vi er så sultne "at vi ville spise en hest", beskriver vi med overdrivelse størrelsen af vores sult, da hesten er et stort dyr, og vi ønsker at formidle den følelse, vi har gennem billedsprog.
- Når vi siger, at en fodboldspiller er "halt", siger vi i mange tilfælde ikke kun, at han mangler et ben, men vi siger ikke, at han spiller så dårligt, at det ser ud til, at han mangler et ben, men ganske det modsatte: det handler om et ironisk twist at sige, at han spiller meget godt, eller løber meget, og dermed udtrykker det modsatte af, hvad vi lige har sagt.
Som det vil ses, afhænger mange af de figurative sprogbrug af en kontekst, det være sig situationsbestemt (hvor, hvornår og med hvem vi er) eller kulturel (hvad betyder det i vores kultur, hvilke lokale anvendelser der accepteres, hvilken variant af Spansk vi taler).
I nogle tilfælde kan en modtager, der ikke har tilstrækkelig træning eller er fuldstændig uvidende om konteksten, måske tro, at vi taler bogstaveligt, og blive forvirret.
Digte med billedsprog
Den overførte betydning er meget almindelig på det litterære område, hvor sproget er taget til sit maksimum, så det siger meget mere, end det tilsyneladende siger. Således i det følgende vers:
"Navnet på en kvinde forråder mig
En kvinde gør ondt over hele min krop"
(Digt "De truede" af Jorge Luis Borges)
Den overførte betydning er klar: navnet på denne kvinde "giver væk" digteren, fordi når han taler om hende, bliver hans følelser for hende tydelige, ligesom en kvinde ikke bogstaveligt talt "gør ondt over hele kroppen", men det er snarere hendes måde. af udtrykke den næsten fysiske smerte, som hendes fravær forårsagede.
"Mit hjerte var en levende og overskyet vinge ...
en frygtindgydende fløj fuld af lys og længsel"
(Digt "Mit hjerte var en levende og overskyet vinge" af Pablo Neruda)
Den overførte betydning er i, hvad han siger, hans hjerte var: en vinge, i første omgang, måske ensbetydende med, at den er flygtig, at den ikke står stille og når som helst går. Men det er også en "levende og overskyet" fløj, "fuld af lys og længsel", hvilket åbenbart ikke er en bogstavelig forstand, men en måde at udtrykke den måde, hvorpå digteren opfatter sit eget hjerte.
"Nogle gange træet
fra mit bord
har et mørkt knas
en tåre
diffus af storm"
(Digt "La mesa" af Fabio Morábito).
Den billedlige betydning af disse vers er ikke så enkel at fortolke, men det er klart: digterbordet "har" en "mørk revne", noget der ikke kan siges bogstaveligt, da lyder ikke pletter.
Men så tilføjer han, at denne lyd er en "tåre", som om træet kunne rive som stof, og at det er "diffus fra en storm", hvilket måske betyder, at det er en lyd, der ligner en kommende storm. Under alle omstændigheder tillægger digteren bogstaveligt talt umulige begreber til sit bord.